Hypnosemorderen

Nørrebrogade 58, Kbh. N.

Torsdag formiddag den 29. marts 1951 går en ca. 30 årig mand ind i Landsmandsbankens filial på Nørrebrogade. Manden, Palle Hardrup der er iført, maskintøj, skihue og solbriller, kommer for at få penge, men ikke hans egne.

Ved kassen forlanger han, at kassereren skal udlevere de seddelbundter, der ligger synligt i kassen. Da det ikke går hurtig nok bliver kassereren Kai Møller skudt og dræbt. Kort efter skyder Hardrup bankbestyreren Arnold Wisbom direkte i hjertet.

Anholdelsen

Palle Wischmann Hardrup flygter ud af banken uden penge. Flere, der overværer optrinet og hører alarmen, forfølger røveren, da denne springer op på en cykel. Flere gange bliver han stoppet, men truer sig videre.

Politi er hurtigt på stedet og en af radiovognene bliver dirigeret til en opgang ved hjørnet af Griffenfeldsgade og Korsgade, hvor Palle Hardrup overgiver sig uden at bruge sin pistol.

Palle Wischmann Hardrup

Han og tvillingebroderen Mogens er født 3. december 1922 i København NV i et middelklassehjem. Familien boede i en tjenestevilla på Peter Ipsens Porcelænsfabrik, hvor faderen var driftsbestyrer.

Han var uddannet værktøjsmager, men meldte sig under besættelsen til tysk tjeneste. Han blev efter befrielsen idømt 14 års fængsel bl.a. for at have gjort tjeneste som vagtmester i ”Hipo”, det tysk indsat politikorps.

I oktober 1949 blev han prøveløsladt. Han holdt kontakt til Bjørn Schouw Nielsen, en medfange han delte celle med i Horsens i lang tid. I august 1950 lavede Palle Hardrup et væbnet røveri mod Folkebankens filial i Hvidovre, lige rundt om hjørnet, hvor han boede med sin gravide hustru.

Bjørn Schouw Nielsen

Han er født 27. oktober 1914 på Vesterbro i København og var kendt af politiet for plattenslageri, et utal af tyverier, røverier og voldsager. Han var blevet idømt 12 år fængsel for at have været i tysk tjeneste, men blev i lighed med Palle Hardrup løsladt på prøve i 1949.

Bjørn Schouw Nielsen kontaktede selv politiet dagen efter røveriet for at fortælle, at han intet havde at gøre med sagen, selv om det var hans cykel Palle Hardrup havde anvendt.

Politiet var overbevist om, at Bjørn Schouw Nielsen havde planlagt de bankrøverier Palle Hardrup udførte. Udbyttet skulle gå til et national-kommunistisk parti. Mange år efter sagde Palle Hardrup, at det med partiet bare var et dække. I virkeligheden skulle pengene bruges til kvinder og sprut samt en rejse for begge til Indien, hvor de ville dyrke meditation.

Medfanger kunne fortælle, hvordan Schouw Nielsen og Hardrup havde eksperimenteret med hypnose, yoga, meditation i fængslet og at de mente Schouw Nielsen havde stor indflydelse på Hardrup. Palles hustru fortalte, at Bjørn flere gange forlangte sex med hende og hendes mand havde accepteret det. Det fandt hun sig kun i en gang.

Fængsel og psykiatrisk forvaring

Retssagen blev kendt langt ud over landets grænser. Kunne man hypnotisere en mand til at begå røveri og dræbe? Flere specialister undersøgte Palle Hardrup for at finde ud af om han kunne hypnotiseres. Der blev ligefrem lavet en seance, næsten et ”show” på Kommunehospitalet, hvor særlige indbudte overværede et eksperiment, hvor Palle Hardrup og Bjørn Schouw Nielsen ”optrådte”.

18. november 1955 stadfæstede højesteret, at Palle Wischmann Hardrup skulle i psykopatforvaring på ubestemt tid og Bjørn Schouw Nielsen skulle have fængsel på livstid.

Efterskrift

Palle Hardrup blev løsladt den 24. december 1966 og efter råd fra sin advokat skiftede han få dage efter navn. Bjørn Schouw Nielsen blev løsladt ½ år efter, men bibeholdt sit navn.

Bjørn Schouw Nielsen udgav på sit eget forlag flere bøger om sagen. Han tog gift i sin lejlighed i Sundby den 26. maj 1974.

Hardrup startede igen som værktøjsmager, men fortsatte som sygehjælper i mange år på det nu nedlagte Nørre Hospital i København.

I sommeren 2012 udkom forfatteren Poul Martinsens bog om hypnosemorderen. Gennem flere år havde forfatteren ført samtaler med Palle Hardrup. Mange artikler og flere bøger er skrevet om ”Hypnosemordet”, men Poul Martinsens har nye vinkler og oplysninger i sin bog.

Bogen om Hardrup havde flere arbejdstitler, men da Palle Hardrup var blevet endnu mere religiøs på sine ældre dage fik bogen oprindelig titlen ”Den fromme morder”. Efter Palle Hardrup død den 6. marts 2012 blev titlen ændret til ” Hypnosemorderen – dobbeltmennesket Palle Hardrup”.

På omslaget af bogen ”Hypnosemorderen – dobbeltmennesket Palle Hardrup” af Poul Martinsen. Foto er taget få minutter efter anholdelsen på Nørrebro 29. marts 1951.

Bjørn Schou Nielsen. Efter tysk tjeneste i to år og nygift blev han i oktober 1942 ansat hos revisor Steen Hansen. Her hjalp han illegalt bl.a. med transporter til Sverige, men sørgede samtidig for at sikre sig selv økonomisk. Han var på sidelinjen involveret i rovmordet på Mathilde Meyer i oktober 1943 og måneden efter i et mislykket røveri, hvorefter han blev anholdt. Revisoren og det meste af den illegale organisation, Steen Hansen var leder for, blev taget af tyskerne i december 1943. Steen Hansen var ikke i tvivl om, at Bjørn Schouw Nielsen havde stukket dem.

1951. Bankfilialen på Nørrebrogade 58, hvor to bankfolk blev dræbt. Efter anholdelse i opgangen Griffenfeldsgade 38, hvor Bjørn Schouw Nielsens tante boede, blev Palle Hardrup bragt tilbage til banken, hvor personalet genkendte ham. Han var nær blevet lynchet uden for banken. Han vinkede til den store menneskemængde, som en anden helt, inden han igen blev anbragt i politibilen.

Under et retsmøde lykkedes det en fotograf at tage et foto af Bjørn Schouw Nielsen. Det tyske blad, hvor foto blev gengivet, blev forbudt og oplaget beslaglagt.