Vestvolden og Nordfronten – Danmarks største fæstningsanlæg

Sidste år udkom bogen ”Københavns Befæstning”. Forfatterne beskrev hele Københavns forsvarsanlæg med både land- og søbefæstning. Bogen fokuserede meget på de beslutninger, der var taget omkring opbygning og nedlæggelse af anlæggene.

Tidligere er der også udgivet bøger med fokus på enkelte dele af de store anlæg fra perioden 1880-1920. Vestvolden er f.eks. detaljeret beskrevet i flere bøger. I 1996 udgav ”Kulturarvstyrelsen” ”Guide til Københavns Befæstning”. En hurtig og nemt adgang med indeks til forsvarsværk gennem 900 år.

Jesper Asmussen

I den nye bog har forfatteren har opbygget bogen som en vandring helt fra syd ved Køge Bugt langs Vestvolden gennem Nordfronten med afslutning ved Øresund med Taarbæk, Klampenborg og Charlottenlund.

Turen varer ca. 7 timer på cykel, men da bogen er opbygget i ca. 50 afsnit kan man nemt plukke områder og fordybe sig i de enkelte anlæg.

Nyeste teknik er anvendt for at også vejlede de mere teknisk interesserede. Ikke kun kort med ruter, men koordinater til brug for GPS og evt. senere mulighed for uddybende oplysninger ved at anvende de fortrykte QR-koder (streg- eller matrixkoder) i bogen.

Det vil nok være nemmere at motivere yngre generationer til, at se med på ”gamle fæstningsanlæg”, når der medfølger mulighed for at anvende nyeste teknik. Man må håbe, at man på forhånd også kan overbevise evt. interesserede om, at det ikke som ofte ellers er en samling murbrokker man skal se, men virkelige store velbevarede bygningsværker man i mange tilfælde kan komme helt tæt på.

Turen går til …

Bogen er på 224 sider og i A4 format. Ikke lige til lommen, men alligevel et format, der kan tage med ud på turen. Man kan selvfølgelig også læse hjemmefra og så notere koordinater, QR-koder osv. til brug på stedet.

Der er ud over de mange ældre og nye kort også mange flotte fotos af anlæggene dengang og nu. Forfatteren har gjort sig umage for at finde fotos, der ikke har været gengivet alt for mange gange.

Til glæde for de naturinteresserede er der mange illustrationer, der viser nogle af de planter man støder på. Omtale af fugle og insekter fra områderne findes også omtalt med passende mellemrum.

Det indkaldte mandskab var iført mange forskellige typer uniformer, hvilket beskrives med samtidige tegninger. Er man til det lidt mere hårdslående, er der forklaringen på de forskellige typer skyts, der blev anvendt.

De tekniske anlæg

Mange anlæg åbnes flere gange årligt i forbindelse med rundvisninger og de fleste åbnes altid sidste søndag i september.

På Nordfronten, hvor konstruktørerne havde valgt at udnytte det kuperede landskab, finder man alle de mange fort-anlæg og batterier. Kun et større anlæg ”findes ikke mere”. Taarbæk Fort i Dyrehaven blev tildækket i 1968 med 300.000 tons jord, står der i bogen. For nylig har man haft en ekspedition inde i det velbevarede fort.

Jesper Asmussen beskriver selvfølgelig også det store oversvømmelsesanlæg, der var en væsentlig del af forsvaret på Nordfronten.

Han har flittige benyttet internettet i forbindelse med indsamling af oplysninger om nuværende anvendelse af anlæggene.

Pudsigt at læse om, hvordan jeg i 2000 fik genåbnet et ellers glemt anlæg i en villahave i Gentofte. Ejeren troede jeg var splittergal, da jeg fortalte ham, at han 5½ meter nede under sin græsplæne havde et velbevaret krudtmagasin fra 1888.

I bogen kan man læse om næsten ukendte og aldrig færdiganlagte batterier bl.a. ved Søborghus og Ibstrupvej, men flere anlæg, f.eks. de stadig synlige stillinger ved Mariebjerg Kirkegård, er slet ikke omtalt?

Forfatteren gengiver et nyere kendt kort over alle befæstningsanlæg i hele Storkøbenhavn. Bare ærgerligt, at en åbenlys fejl på Amager ikke er korrigeret, men en lille detalje i en meget flot og overskuelige bog.

Læs mere her: http://www.forsvar.lokalhistorier.dk/

Lyngbyfortet, hvor kaptajn P. Jørgensen og mandskab fremviser skyts, der normalt ikke blev benyttet på det anlæg.

I dag passerer Kystbanen tværs gennem Christiansholmlinjen. Anlægget, der består af et fort og flere batterier, ligger mellem Ordrup og Klampenborg stationer. Det mest synlige anlæg er kendt som ”Bananfortet”, fordi flere firmaer modnede bananer i anlægget. Amtssygehuset i Gentofte brugte også kælderfaciliteterne til opbevaring af røntgenfotos. Tæt ved det meget synlige ”fort” på Hvidørevej er der mulighed for at finde flere spor af batterier og flankeskyts.

1900. Vestvolden og de andre store anlæg var bygget af ”vold-bisserne”. Professionelle arbejdere, men skanser og skyttegrave blev ofte anlagt af pionerkompagnier. Det tekniske udstyr bestod af spader, skovle, hakker, trillebøre og muskelkraft.

224. sider. Udkommer primo april 2013.