Kort tid efter befrielsen udkom bogen ”Kartoteket” udgivet af ”Bogforlaget af 1946”. Umiddelbart er titlen ikke særlig oplysende, men bogen er kontroversiel, da den indeholder navne på medlemmerne af DNSAP, det danske nazistparti, officielt ”Danmarks National-Socialistiske Arbejder Parti”.
”Den forbudte bog”
Modstandsbevægelsen havde i maj 1945 beslaglagt nazisternes medlemskartotek i partihovedkvarteret i landsbyen Bovrup, Sønderjylland, hvor partiets fører lægen Frits Clausen boede.
Materialet var blevet afleveret til politiet, hvor det indgik i ”Centralkartoteket”, men det lykkedes alligevel, at få afskrevet store dele af medlemsarkivet. I bogen er der gengivet ca. 28.000 navne, adresse m.v. Hele kartoteket med ind- og udmeldelsesblanketter, anden korrespondance m.v. er i dag flyttet til Rigsarkivet.
Mange af de tidligere modstandsfolk følte en skuffelse over, at retsopgøret efter besættelsen ikke straffede de danskere, der havde været medlem af partiet eller som havde tjent for meget på tyskerne. Som en protest blev medlemskartoteket trykt og udgivet. Bogen er forbudt og det er stadig ikke lovligt at offentliggøre medlemslisten.
Navne blev studeret flittigt i de mange forskellige udgaver af bogen, der nåede at blive solgt, inden restoplaget blev beslaglagt. Politiet havde fået et tip om, at et større lager befandt sig i en garage i Hellerup. En politiadvokat, der samarbejdede med modstandsbevægelsen, advarede udgiveren pressefotograf Eigil Lafontaine, der nåede at få tømt garagen.
Nærlæsning i bogen bevirkede i mange tilfælde, at de forhenværende partimedlemmer af DNSAP blev fyret fra deres arbejdsplads, faldt i unåde og f.eks. blev ekskluderet af deres fagforening eller andre foreninger.
Hvem stod i Bovrup-kartoteket?
Der er ikke nogen særlig social gruppe, der er mere repræsenteret end andre. Stillingsangivelsen er den medlemmet selv angav og der kan være fiflet lidt med betegnelsen.
Den største udgave af bogen er opdelt i tre hovedafsnit. Hovedstaden, større provinsbyer og landdistrikter. I lighed med telefonbøger dengang registrerede man alfabetisk i efternavn, stilling og fornavn. Dengang var stillingen vigtigere end evt. mere eller mindre ukendte fornavne.
Bogen blev trykt i mange forskellige udgaver og man vil kunne se udeladelser og tilføjelser i de forskellige versioner. Desuden blev der trykt mindre versioner kun med Provinsen eller Storkøbenhavn.
Mange, der står i kartoteket, fandt først ud af efter krigen af, at de var blevet medlem. De havde f.eks. skrevet sig på en liste for at komme ind til et bal, forestilling o.l. I feststemningen havde de ikke set, at det var en tilmelding til et parti, men troede, at de proforma blev medlem af en selskabelig forening.
Særlige navne
Umiddelbart efter besættelsen var der meget debat om navnene. Selv om det havde været en fuld lovlig parti, var der mange, der mente, at moralsk var det forkert at have meldt sig ind. Debatten gik også på, hvornår man havde meldt sig ind og hvornår man havde meldt sig ud.
Mange børn var blevet indmeldt af deres forældre og udgiverne forsøgte at udelade børn og udmeldte medlemmer fra listen i bogen, men det lykkedes langt fra i alle tilfælde. Der var oprindelig noget over 40.000 navne i kartoteket. Der er foretaget en vis frasortering inden trykningen.
En meget kontroversiel kaptajn i Den danske Hær havde f.eks. været medlem i en kort periode i 1940. I resten af hans karriere blev medlemskabet ofte fremdraget.
En senere kendt rejsekonge, der dengang var cykelbud, meldte sig ind i 1942 for at få flere kunder. Af bogen fremgår det ikke, at han meldte sig ud året efter. Bogen medtager kun fødselsdata og indmeldingsdato.
Partiforeningen i Bovrup ønskede at fremvise så mange medlemmer som muligt, så det gik ofte lidt trægt, men at slette udmeldte.
Udgivelser
Materialet på Rigsarkivet er ikke umiddelbart tilgængeligt. Der kan søges om adgang til arkivet og der skal oplyses om formålet med søgning om adgang.
På et tidspunkt var det muligt at se uddrag fra bogen på Internettet. Periodevis har en del navne fra listen været til debat i medierne på samme måde, som navne på personer, der har haft sympatier for andre politiske systemer uden for Danmark.
En diskret bog, der ofte blev indbundet privat uden tryk på ryggen og anbragt bagerst i bogreolen. En anden sjælden bog fra 1946 er ”Det sorte kartotek”. Denne bog indeholder navne på firmaer/personer, hvis bankkonti var blevet spærret af Nationalbanken, fordi de pågældende måske havde handlet lidt for ivrigt med Værnemagten. Denne bog bliver ofte omtalt som et supplement til Bovrup-kartoteket.
Premierløjtnant (senere oberst) Svend Schjødt-Eriksen (1905-1977) blev indmeldt i DNSAP 28. juni 1940. I.flg. det oplyste udmeldt ½ år senere. Hans medlemsskab er ofte blevet fremdraget, når der har været debat om forholdet under besættelsen mellem dansk militær, den illegale modstandsbevægelse, den ikke fungerende regering og ikke mindst Schjødt-Eriksens måde, at takle opgaven på med fordeling af maskinpistoler fra Sverige.