Tophistorier
De døde for Danmark og demokratiet

De døde for Danmark og demokratiet

Tophistorier

Da modstandsfolk fra organisationen Holger Danske umiddelbart efter Befrielsen i maj 1945 kom til Ingeniørkasernen på Østerbro var det en tysk soldat, der fortalte dem, at der fandtes en begravelsesplads i den nordligste del af øvelsesområdet tæt ved Tuborgvej.

 

Den tyske rigsbefuldmægtiget i Danmark, Dr. Werner Best havde ellers lovet de danske myndigheder, at han ville skaffe en oversigt med angivelse af, hvor man kunne finde de mange savnede og henrettede danske borgere. Werner Best kunne ikke holde sit løfte, men nu vidste man, at mange af de savnede med stor sandsynlighed lå i det angivne område, tæt ved den mindste af de to militære pistolskydebaner.

 

Hvad skulle man beslutte?

I en kort periode overvejede myndighederne at lade gravpladsen henligge, som man fandt den. Hurtigt opstod der krav fra pårørende om at få konkret viden om deres forsvundne slægtninge.

 

Offentligheden fik i en kort periode i maj 1945 mulighed for at komme ind på øvelsespladsen i Ryvangen, hvor man kunne se 137 små træpæle. Modstandsfolk bevogtede området med gravene.

 

I midten af maj 1945 blev området afspærret, da det var blevet besluttet at gennemgrave en mindre del, hvor man forventede, at finde mange af de savnede. 22 lig blev fundet 19. maj. På nær en var alle dræbt i månederne lige før befrielsen.

 

I perioden 4. juni – 5. juli 1945 blev resten af området gennemgået og i alt fandt man 202 lig, der alle blev undersøgt på Retsmedicinsk Institut i København.

 

Efter identifikation blev det aftalt med de efterladte om de afdøde skulle føres til hjemegnen eller henstilles i kister i kapeller i Storkøbenhavn.

 

Hvidsten gruppen og Flammen og Citronen

29. juni 1944 var otte af Hvidsten gruppens medlemmer blevet henrettet i Ryvangen. De blev alle fundet i begyndelsen af juli 1945 og ført til Randers efter en mindehøjtidelighed den 10. juli i Grundtvigs Kirken i København.

 

”Flammen og Citronen”, Bent Faurschou Hviid og Jørgen Haagen Schmith blev fundet samtidig med medlemmerne af Hvidsten gruppen. Jordpåkastelse foregik henholdsvis i Holmens Kirke og Hellerup Kirke. Deres kister blev stillet i Holmens Kirkes gravkapel.

 

Del af Ryvangen omdannes til Mindelunden

29. august 1945 om morgenen blev kister/urner, der havde stået i kapellerne, ført til ridebanen ved Christiansborg Slot i København. En lang kortege af lastvogne med kister og pårørende i taxis kørte derfra gennem København til det nyanlagte ”Store gravfelt” i Ryvangen. Gravfeltet var placeret nøjagtig i det område, som tyskerne havde anvendt som begravelsesplads. Af de 106 genbegravede var en kvinde og en ikke dansk statsborger.

 

Navnene på de 91 afdøde mænd og kvinder fra Ryvangen, der i 1945 blev bragt til deres hjemsogne, er indgraveret på mindepladen foran Axel Poulsens monument.

 

Af de 202 opgravede havde fem ikke tilknytning til Modstandsbevægelsen.

 

I 1947 blev der indrettet en ny begravelsesplads i Ryvangen. 30 hjemført fra Tyskland ligger i ”Rotunden”. I ”Pergolaen” er indgraveret 151 navne på personer, hvis jordiske rester aldrig blev fundet.

 

Indvielse 5. maj 1950 og senere udvidelser

Det tidligere militære område, hvor gravpladserne findes, blev officielt åbnet 5. maj 1950 som ”Mindelunden”. Monument, gravstene, inskriptioner var på plads.

 

I 1977 blev endnu en stor del af det gamle militære øvelsesområde overgivet til Kirkeministeriet og derved blev den mest kendte henrettelsesplads, med de tre pæle, en integreret del af ”Mindelunden”.

 

13 år senere blev den ældste pistolskydebane fra 1910 indviet som en del af ”Mindelunden”. Tyskerne brugte sandsynligvis kun denne skydebane i 1943 til henrettelser i meget få tilfælde, da pladsen kunne observeres fra de nordligste ejendomme i Ryparken, daværende ”Ole Nielsens Vej”.

 

http://www.din-bog.dk/Mindelunden (åbner i et nyt vindue)

 

Dines Bogø er forfatter og foredragsholder

 

 


1926. Nord er til højre. Den nordligste del af Ingeniørkasernens øvelsesområde. Her trænede danske soldater med anlæg af forskellige typer skyttegrave. Efter 29. august 1943 brugte tyskerne en del af området som begravelsesplads. I forgrunden ses det militære forbindelsessport til Hellerup Station. (Flyvevåbnets Historiske Samling).

 

 


Nord er til højre. Nordligste del af øvelsesområdet, hvor Kirkeministeriets oprindelige areal fra 1945 er markeret med grå farve. (Militærkort fra 1933 opdateret til 1953).

 

 


Sådan fandt man tyskernes begravelsesplads i maj 1945. 137 af de 202 grave var markeret med nummererede pæle.

 

 


102 modstandsfolk blev henrettet i Ryvangen. Sandsynligvis heraf 100 på den lille pistolskydebane med de tre pæle. Pælene er i dag erstattet af bronzeafstøbninger og overliggeren ved indgangen til skydepladsen er fjernet.

 

 


29. august 1945. Kortegen med de mere end 200 køretøjer på vej ad Østerbrogade til Ryvangen. Netop på hjørnet af Ryesgade blev modstandsmanden ”John” Svend Otto Nielsen hårdt såret den 9. december 1943.”John”, der var medlem af Holger Danske, blev henrettet i Ryvangen 27. april 1944 og fundet 11. juni 1945. Hans kiste ses på Volvo lastvogn nr. 3 ud for det sted, hvor han var i kamp med Gestapo.

 

 


29. august 1945. Kortegen passerer den daværende Lyngbyvejens S-station og svinger kort tid efter til højre ad Ole Nielsens Vej (Ryparken) til den sydlige indkørsel i Ryvangen. Vogn 47, med den polske styrmand Lucjan Maslochas kiste, er ved at køre under banelinjen. På den efterfølgende lastvogn står kisten med hans danskfødte hustru Lone.

 

 


Grav nr. 48. Lone Maslocha, født Mogensen. I dag er mange af inskriptionerne, der blev lavet i 1948, desværre svære at læse på de bornholmske sandsten. Lone og hendes mand Lucjan blev dræbt af Gestapo tre dage efter deres bryllup.

 

 


Ved grav nr. 35 står Lone Haagen Schmith, Citronens yngste datter, født i Stockholm 6. marts 1945.

TilbageForside
Website by Conceptware